Strikkeopskrifter: Fem skønne karklude i ren bomuld

kr.25.00

Du får her en opskrift til 5 skønne karklude. De er alle nem at strikke og består alle af enkle mønstre af ret og vrangmasker. De er velegnet for nybegyndere, og de kan bruges til strikning sammen med TV-avisen. Desuden fylder karkludene ikke ret meget, de er derfor et nemt strikketøj at have med på farten.

Med opskrifterne følger en udførlig forklaring, hvordan karkludene strikkes. Mønstrene er forklaret både med tekst og skema. Der er kælet for detaljerne, for eksempel en krydsopslagning med dobbel tråd i to farver.

Kategori:

Beskrivelse

Det er et hyggeligt lille projekt at strikke sine egne karklude og samtidig en god måde til at tage hensyn til miljøet.

Jeg har haft tøvet lidt med at hoppe på karklude-bølgen, men det giver faktisk mening at strikke karkludene selv. Vi blev alle chokeret over de store mængder plastik, som ender ud i havet. For at finde alternativer til plastik, så kan man i stedet købe nogle kedelige grå bomuldsklude, som ikke kan klare ret mange vask uden at blive hullet. Derfor tror jeg faktisk, at det er meget mere smart og holdbart med de hjemmestrikkede klude.

Hjemmestrikkede karklude har en række andre fordele.

Du har muligheden for at strikke karkludene i præcis de farver, som passer til dit hjem.

Du vælger selv et flot mønster, og du bestemmer selv størrelsen.

Du får her en opskrift til 5 skønne karklude. De er alle nem at strikke og består alle af enkle mønstre af ret og vrangmasker. De er velegnet for nybegyndere, og de kan bruges til strikning sammen med TV-avisen. Desuden fylder karkludene ikke ret meget, de er derfor et nemt strikketøj at have med på farten.

Med opskrifterne følger en udførlig forklaring, hvordan karkludene strikkes. Mønstrene er forklaret både med tekst og skema. Der er kælet for detaljerne, for eksempel en krydsopslagning med dobbel tråd i to farver.

Mønstrene kan tjene til inspiration til at skabe dine egne mønstre. Med karkludene kan du afprøve forskellige mønstre og forskellige farvesammensætninger. Jeg er meget fascineret af, hvor mange forskellige mønstre, der kan strikkes bare med ret og vrang. De giver alle forskellig struktur og udtryk, med stor effekt.

Alle karklude er strikket i ren bomuld, 8/4, med en løbelængde på ca. 340 m / 100 g. Jeg har foreløbig brugt garn fra mit restlager, men vil fremover købe økologisk bomuld. Kludene er strikket med pinde nr. 3.

 

Ikke at forglemme, er hjemmestrikkede karklude en rigtig god værtindegave.

 

God fornøjelse!

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Strikkeopskrifter: Fem skønne karklude i ren bomuld”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *