Åbent hus i Textilgården

Jeg glæder mig rigtig meget til at deltage som udstiller ved Textilgårdens 25-års jubilæum. Det bliver en spændende og hyggelig dag.

Tid og sted:

Søndag, den 3. september 2023, kl. 10 – 17 på Textilgården/ Uld.dk,

Overdrevsvej 9, 4653 Karise

Aktiviteter:

Det bliver en spændende dag, hvor du bl.a. kan:

  • gå på opdagelse i Textilgårdens butik med “Alt i Uld” – skind, strik håndlavede knive mm.
  • hygge sig på “Michaels Taverna”, hvor der serveres gratis kaffe, te, kage og smagsprøver på lammespegepølse samt et par retter med lamme- og fårekød
  • få en guided tur på marken og møde de søde får, lam og geder, der forsyner butikken med råvarer til de fleste af gårdens produkter
  • opleve Karins magiske plantefarvninger og andre gamle håndværk baseret på uld
  • møde andre udstillere

Udstillere:

  • Anette Røhling laver skønne, fantasifulde miniaturehuse i strandtræ og fugle i ler.
  • Inge Lise Valentins speciale er strik og filt samt ArtYarn og ecoprint på stof og papir.
  • Sejer Folk er snedker og laver bl.a. skærebrætter, knivmagneter og viser trædrejning.
  • og jeg vil vise mine Stylestrik opskrifter, desuden pileflet og tasker af genbrugsstof.

Læs mere på hjemmesiden og på Facebook og Instagram – Uld.dk

Kom forbi til en alsidig og hyggelig dag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *